Besøg sejleruniverset Den Danske Riviera

Havneguide - her finder I masser af oplevelser og inspiration til sejlerferien

Nyt samarbejde skal tiltrække flere gæstesejlere til Nordsjælland

I dag søsættes et nyt samarbejde mellem 10 nordsjællandske havne, Maritim Turisme, VisitNordsjælland og Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID).  Det sker på Lynæs Bådeværft som en del af Forårets Turismemøde. Hensigten er at markedsføre Nordsjælland som et oplevelses- og inspirationsunivers for sejlere under navnet Den Danske Riviera og i fællesskab fokusere på områdets maritime turismemuligheder.

Første skridt i samarbejdet er et online inspirationsunivers for sejlere, men også for gæster, der søger den gode stemning i og omkring havnen. Den Danske Riviera er navnet på sejlerdestinationen, der markedsføres og søsættes på havneportalen, Havneguide.dk, der drives af Foreningen for Lystbådehavne I Danmark.

10 havne er med i projektet, der strækker sig over en perlerække af små og større lystbådehavne fra Frederiksværk til og med Nivå. Ved at markedsføre flere havne som en helhed får gæsterne flere spændende oplevelser og flere gode grunde til at besøge området.

 - Vi ønsker at tiltrække flere gæstesejlere til havnene og fælles markedsføring er én af mulighederne for at styrke havnenes økonomi. Med en større og sammenhængende formidling af maritime oplevelser, bliver turisterne forhåbentlig lidt længere og bruger lidt flere penge end ellers, fortæller Jesper C. Højenvang, direktør for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, der repræsenterer 246 medlemshavne.

Til formålet har parterne samlet oplevelser, seværdigheder og aktiviteter i naturen i og omkring havnene. Sejlerne præsenteres blandt andet for spændende søkortsfortællinger, gæve historier, cykelruter i området og spændende steder for børn. 

- Ved at arbejde sammen og fokusere på Nordsjællands maritime værdier og turisme-muligheder, kan vi opnå meget mere, end vi kan enkeltvis. Det glæder mig, at vi kan igangsætte nye- og spændende tiltag til gavn også for den maritime turisme, som jo i sidste ende skaber vækst og arbejdspladser, fortæller Annette Sørensen, direktør
for VisitNordsjælland.

Se inspirations- og oplevelsesuniverset her

For yderligere oplysninger, kontakt venligst

Maritim Turisme: Mette Clausen Sandahl, direktør. T:  40 31 19 11 eller E: MECSA@halsnaes.dk

VisitNordsjælland: Annette Sørensen, direktør. T: 41 78 67 83 eller E: aso@visitnordsjaelland.com

FLID: Jesper C. Højenvang, direktør. T: 30 52 87 38 eller E: jesper@flidhavne.dk

  • Dansk
  • Deutch
  • English