Når Helsingør går i FISK

Fiskens Dag i Helsingør - læs mere på Havneguide

Vil du have frisk fisk, sådan rigtig, rigtig frisk fisk?

Stævner I ud på en af årets sidste ture, og går den til Helsingør, kan I benytte lejligheden til at nyde frisk fisk på havnen.

Mød de lokale fiskere på deres kuttere, filetér fisken sammen med Kystfiskerkompagniet og lad fingrene undersøge en frisk makrel sammen med Helsingørs 7. klasser, som vil vise hvad de har lært, når det kommer til at finde rundt i makrellens indre. Helsingør går i FISK på – Fiskens dag den 3. september.

Ny fanget fisk bare smager meget bedre

Øresund er et fantastisk eksempel på, at erhvervsfiskeri kan gå hånd i hånd med en spændende natur og beskyttelse af en masse forskellige levesteder, dyr og planter. Det vil organisationerne fejre sammen den 3. september fra 11-16 i Helsingør Nordhavn. Øresundsakvariet vil stille udendørs røre bassin op på kajen, så ungerne kan røre ved de mange forskellige dyr fra Øresund, Danmarks Naturfrednings Forening vil vise de typer tang, som findes i Øresund og hvad man kan bruge den til. Ny køkkenchef Casper Sobszyk og kokke fra Strand & Badehotel Marienlyst, tilbereder kystfiskernes ny fangede fisk, så vi alle kan få glæde af dagens fangst, og opleve hvordan helt ny fanget fisk bare smager meget bedre.

For hele programmet for Fiskens Dag i Helsingør 3. september 2017 - læs mere her 

Find også inspiration til sejlerturen på Nordsjælland i sejleruniverset Den Danske Riviera her på Havneguide.dk under Sejlads i Danmark.

  • Dansk
  • Deutch
  • English