Om Frihavnsordningen

Frihavnsordningen
En række havne, klubber, laug og andre sammenslutninger i hele Danmark samt langs de Tyske, Svenske og Norske kyster er tilsluttet Frihavnsordningen, hvorved gæstesejlerne kan besøge hinandens havne i op til tre døgn uden afgift.

Hvem kan være medlem af ordningen
Medlemskab af Frihavnsordningen gælder for alle havne, klubber og laug, uanset medlemskab af en hovedorganisation eller ej. For at deltage i ordningen, kræves det at havnens ledelse godkender dette, og at  bådpladser  stilles disposition for gæstende  både. I Danmark er havnepladserne udstyret  med røde/grønne skilte for at vise hvilke pladser der er optaget/ledige.

Havnen betaler en årlig medlemsafgift
Medlemshavne, klubber og laug har pligt til at informere alle deres havnepladsejere om reglerne for FH-ordningen og orientere om ordningens omfang ved at offentliggøre medlemsfortegnelse og havneoversigt.

Hvad koster det at bruge Frihavnsordningen
Fartøjer, som er med i ordningen, skal føre FH-etiketten, som fornyes hvert år. FH-etiketten skal placeres på et for havnemyndigheden let synligt sted. Kvittering for betalt pladsleje i hjemhavnen skal på forlangende kunne forevises den stedlige havnemyndighed.

Hvornår  kan man bruger Frihavnsordningen
FH-ordningen kan kun anvendes i forbindelse med ferie- eller tursejlads og må ikke benyttes som “parkeringsordning”. For at undgå misforståelser skal den stedlige havnemyndighed underrettes, hvis båden forlades i mere end et døgn. Havnemyndigheden afgør i så fald suverænt, om der skal betales havneafgift. Overdrager en bådejer i en frihavn sin båd i sæsonen til en ejer i en ikke-frihavn, er den tidligere ejer forpligtet til at fjerne FH-etiketten senest ved overdragelsen.

  • Dansk
  • Deutch
  • English