Faldsled Havn

  • Luftfoto af Faldsled
  • Faldsled
  • Faldsled
  • Faldsled
  • Faldsled
  • Faldsled
  • Faldsled
  • Faldsled
  • Faldsled
Faldsled Havn ligger idyllisk i Helnæsbugten og kan anløbes både dag og nat. Faldsled havn har mange gæstepladser i alle størrelser, hvor de største pladser ligger til venstre ved indsejlingen til havnen.

Når man er kommet i havn, er der gæstepladser efter aftale med havnefogeden samt ved grønne pladser. Respekter afmærkningen. Der er grønne og røde tønder samt kompasafmærkning.

Afmærkningerne i bugten skal respekteres, da flakkene i siderne har sten op til 0,3 meter under overfladen. Der er grønt og rødt molefyr ved indsejlingen. 

Når man anløber Faldsled havn skal man betale gæsteleje via en betalingsautomat ved havnefogedkontoret. Her kan man vælge, om man ønsker at tilkøbe el eller ej.
Man skal betale inden kl. 19. Der sker daglig kontrol på broerne efter kl. 19 og har man ikke betalt er prisen dobbelt op.

Faciliteter på Faldsled Havn
I havnens fælleshus er der køleskab og fryser og service til 20 personer, som frit må benyttes, blot I vasker op efter jer. Medbring venligst viskestykker, opvaskemiddel og opvaskebørste.  

Der er opsat grill på terrassen ved fælleshuset til fri afbenyttelse. Her udover er der grill og bænke/borde forskellige steder på havnen, som også er til fri afbenyttelse.  

Der er tv i fælleshuset med adgang til et mindre udvalg af programmer via boxer tv.  

I fælleshuset, som må bruges af alle såvel pladsejere som gæstesejlere, kan man ikke afholde private middage eller andre former for komsammen, som udelukker andre brugere. Alle med adgangskode til huset har retten til at bruge det. 

Byt en bog 
I fælleshuset er der to reoler med bøger. Derfra kan man bytte sig til en ny bog. En bog man selvfølgelig må tage med sig, når man forlader havnen. 

Transport til Faaborg
Telebus: Der er ingen fast busrute til Faaborg by, hvorfor man kan bestille en telebus. Alle kan bestille en telebus, man skal bestille 2 timer før man ønsker at blive afhentet. Bestilling skal ske til Fynbus` bestillingscentral på tlf. 6311 – 2255. 

Indkøb på havnen
I kiosken er der et mindre udvalg af dagligvarer.

Indkøb ved Min Købmand i Haastrup
Hvis man ønsker at blive hentet og kørt til Min Købmand i Haastrup, skal man inden klokken kl. 16 tilmelde sig turen ved Min Købmand på 6268 1085.

Kl. 17. kommer der en bus og henter gæstesejlere gratis og når man er færdig med at handle, bliver man kørt retur til havnen af købmanden.

Vaskemaskine samt tørretumbler 
Vaskemaskinen og tørretumbleren står i lokalet ved siden af det offentlige toilet ved kiosken. Betaling for vaskemaskine og tørretumbler skal ske i automaten, hvor man får en kvittering som dokumentation for betaling. Samlet pris 50 kr.  

Gratis Internettet på havnen 
Det er muligt at logge sig på internettet på hele havnens område, også fra bådene. Koden fås ved betaling for opholdet.

Kontaktperson på havnen træffes på mobil nr. 2128 - 4960
Fold ud for mere
Du er her
Faciliteter
  • ToiletToilet
  • BadBad
  • BenzinBenzin
  • dieselDiesel
  • GrillGrill
  • Wi-FiWi-Fi
  • GasGas
  • ElektricitetElektricitet
  • VaskemaskineVaskemaskine
  • TørretumblerTørretumbler
  • LegepladsLegeplads
  • IndkøbIndkøb
  • SlæbestedSlæbested
  • TømningsanlægTømningsanlæg
  • CykeludlejningCykeludlejning
  • AutocamperAutocamper
  • BådudstyrBådudstyr
  • BådeværftBådeværft
  • KranKran
  • HjertestarterHjertestarter
Information
Havneafgifter
Frihavn: Nej
Autocamper: 125 kr. og 20 kr. for strøm pr. døgn.
Tørretumbler: 25 kr. pr. maskine
Bad: Man indbetaler det beløb man ønsker at bruge til bad på havnekortet via automaten.
Strøm: 10 kr. pr. døgn
Kran: 60
Internet: Gratis
Vaskemaskine: 25 kr. pr. maskine
Havnetakster 0,00 m. - 10,00 m.115,00 DKK 10,00 m. - 12,00 m.135,00 DKK 12,00 m. - 14,00 m.155,00 DKK 14,00 m. - 16,00 m.175,00 DKK 16,00 m. - 18,00 m.195,00 DKK 18,00 m. - 0,00 m.215,00 DKK
Havneplan
  • Dansk
  • Deutch
  • English