Frederikssund Havn

Turist i Frederikssund

Velkommen til Frederikssund Havn, en kommunal havn, som ligger i centrum af Frederikssund by.

Frederikssund har indenfor de seneste par hundrede år, oplevet en enorm vækst. Fra at være en lille havneby, er byen vokset til at blive en af Nordsjællands største byer. Man kommer nemt til København med S-toget som kører fra Frederikssund, hvis man vil et smut til hovedstaden.

Frederikssund som by byder på et hav af muligheder, hvor det er muligt at finde noget at lave for alle. Man kan gå lange turer langs Roskilde Fjord, eller slentrer ned igennem gågaden, der byder på et hav af spændene butikker. Om aften kan man nyde et koldt glas vin fra en af Frederikssunds mange restauranter med udsigt over Fjorden.

Natur

Hvis man er mere til skov, og natur, skal du bevæge dog over Kronprins Frederiks bro, og over til Nordskoven. Nordskoven byder på mange lange, og spændene gåture, som er tydeligt mærket op, således man kan vælge en rute der passer til den enkelte. Derudover er Nordskoven kendt for at have nogen af Danmarks ældste træer, som har stået siden dengang vikingerne rendt rundt i skoven. I Nordskoven kan du også opleve Bredvig Mose, som har ligget uberørt hen siden oldtiden, der bliver hverken fældet eller plantet nye træer.

Besøg et af Nordsjællands største shoppingcentre

Hvis du er mere til shopping, er der også muligheder for dette. I midten af Frederikssund finder man Sillebroen, som er Nordsjællands største shoppingcenter. Med hele 65 meget forskellige butikker, i nye og lækre lokaler er man sikker på at få en god oplevelse for hele familien.

Det er let at komme til Sillebroen, enten med offentlig transport, fra stationen som ligger 100 meter væk fra centeret. Eller med bil, hvor man har mulighed for at anvende det nye store og gratis parkeringshus der er opført i forbindelse med Sillebroen.

Rejs tilbage til vikingetiden

Tag hele familien med på en rejse tilbage til vikingetiden. I udkanten af Frederikssund finder du vikingebopladsen, hvor det i sommerperioden vrimler med vikinger og andet godtfolk. Rundt omkring på pladsen er der bygget gamle vikingehuse, og nede ved havnen ligger vikingebåde til havn.

Rundt omkring på pladsen foregår der også forskellige aktiviteter, i løbet af sommeren, hvor både børn og voksne kan få lov til at opleve hvordan det var at leve i vikingetiden. Prøv blandt andet at kæmpe med rigtige sværd eller prøv at lave dine egne fladbrød helt fra bunden.

Om aften indtager vikingerne så scenen, til det årlige vikingespil, der kører hver aften hele sommeren. Oplev et af Danmarks største og ældste udendørs teatre, hvor du vil blive taget tilbage til dengang mænd var mænd, og hvor der levede rigtige krigere. En både underholdne og lærerig oplevelse, for hele familien.

Hvis man gerne vil have endnu mere historie kan man også slå et smut forbi færgegården, hvor færgemesteren holdt til, og hjalp rejsende med at krydse Roskilde Fjord. Færgemesteren er i dag blevet udskiftet med en bro, men Færgegården ligger der endnu. I dag er Færgegården lavet om til et middelalder museum, og der er rig mulighed for at barn såvel som voksen kan gå på opdagelse i vores historie, og lærer mere om hvordan Danmark har udviklet sig siden middelalderen.

Kunst i hjertet af Frederikssund

Hvis du er mere til kunst, er det også en mulighed i Frederikssund. Kun 10 minutters gang fra Frederikssund centrum finder du JF. Willumsens museum, der byder på lækker kunst, præsenteret i nye store lokaler. Her bliver der kørt forskellige udstillinger, der ofte køres i 2-3 måneder afgangen, uden at de har specielt afsæt i JF. Willumsens kunst. Men for fans af JF. Willumsen, er der selvfølgelig altid noget at komme efter.

 

Faciliteter

i Frederikssund Havn
  • toilet icon på havneguide.dk
    Toilet
  • bad icon på havneguide.dk
    Bad
  • indkøb icon på havneguide.dk
    Indkøb
  • elektricitet icon på havneguide.dk
    EL

Andre havne

i nærheden af Frederikssund Havn

Frederikssund Havn

Frederikssund Lystbådehavn

Marbæk Lystbådehavn

Kignæs Lystbådehavn

Skuldelev Havn

Jyllinge Nordhavn

Jyllinge Lystbådehavn

Selsø Møllekrog Bådelaug

Sønderby

Gershøj Havn

Copyright 2024 © Havneguide.dk