Nykøbing Falster Lystbådehavn

Nykøbing Falster Lystbådehavn

About the harbor

Velkommen til Nykøbing Falster Lystbådehavn

Lystbådehavnen i Nykøbing Falster omfatter tre klubber, Sejlforeningen Vikingen, Bådklubben Guldborgsund  og Fiskeriforeningen.

En livlig handelsby

Lystbådehavnen ligger lige midt i Guldborgsund, lige op til landsdelens største handelsby. I Nykøbing Falster finder du mange historiske bygninger, muséer og spændende kulturelle oplevelser samt aktiviteter.

Om sommeren kan du overvære den kendte Nykøbing Falster Revy, livemusik på torvet, og i første uge af august er der Nykøbing Falster Festuge. Onsdage og lørdage vil der være sommermarkeder i gågaderne.

Lystbådehavnen ligger lige ved siden af Slotsbryggen, hvor du kan finde caféer, spisesteder og biografen. Ved kajen kan du finde vinoteque Marittima.

Gode havnefaciliteter

Lystbådehavnen har 200 pladser og er uddybet til 2 meters dybde næsten overalt. Pladserne er fordelt dels ved gæstebroer, dels ved broerne i selve havnen med grønt skilt dels som langsliggerpladser i Slotsbryggen. Klubberne har åbent klubhus, så du kan lave mad i køkkenet eller på grillen og spise i tørvejr. Der er gode opholdspladser på terrasserne omkring klubhusene, hvor du kan nyde udsigten ud over sundet.

I den sydlige del af havnen, lige ved mastekranen, kan du tanke GTL-diesel og via miljøstationen tømme din spildevandstank.

Anløb af havnen

Fra nord kommer du til havnen gennem Guldborgbroen og derefter en gennem den tæt afmærkede sejlrende. Fra syd kan både med en dybgang på mindre end 2,1 m. sagtens  sejle til Nykøbing Falster, hvis afmærkningerne respekteres. Vær dog opmærksom på forskellige vandstande. Tjek nedenfor

Fra syd begrænses anløbsmulighederne af Kong Frederik IX´s bro lige inden lystbådehavnen. Grundet broarbejde kan der forekomme ændringer i broåbningstiderne for denne bro. (se aktuelle broåbningstider nedenfor)

Udflugter

I og omkring Nykøbing Falster er der mange cykel- og vandrerruter.

På den anden side af Guldborgsund kan du opleve herregården Fuglsangs haver og vandre rundt i Skejtens vilde naturområde. Nær ved herregården ligger Fuglsang Kunstmuseum med en stor samling af dansk kunst.

Lige overfor lystbådehavnen på Lolland ligger Middelaldercentret, hvor du sammen med familien kan gå på opdagelse i livet på land, til søs og i byen i 1400-tallet. Her er boder, arbejdende værksteder og ridderturneringer.

Cirka 1,5 km. fra lystbådehavnen er mulighed for at tage tog eller bus, for at opleve mere af Falster og Lolland eksempelvis Marielyst eller Danmarks sydligste by, Gedser. Toget giver også mulighed for en tur til København. Det tager cirka 1,5 time.

Nyheder

Afmærkningerne i den sydlige del af Guldborgsund blev justeret i 2020, og al tvivl om dybderne i den del af farvandet skulle være afsluttet. De nye søkort viser de korrekte mindstedybder på 2,1 m.

Det er dog fortsat vigtigt at respektere afmærkningerne, som står meget tæt. Vandstanden varierer henover dagen, så det er endvidere vigtigt at tjekke vandstandsmålingerne.

Link til Nautisk information med åbningstider for Kong Frederik den IX's bro

Link til vandstandsmålinger

Kontakt

Faciliteter

  • Bad
  • Grill
  • Bådudstyr
  • Toilet
  • Cykeludlejning
  • Slæbested
  • EL
  • Kran
  • Indkøb
  • Vand
  • Diesel
  • Spisested
  • Benzin
  • Wi-Fi
  • Tømningsanlæg
  • Hjertestarter
  • Online havnepenge

Rates and payment

  • Gæstesejlere: 0,00 m - 9,00 m — 195 kr.
  • Gæstesejlere: 9,00 m - 12,00 m — 235 kr.
  • Gæstesejlere: 12,00 m - 15,00 m — 290 kr.
  • Gæstesejlere: 15,00 m - 20,00 m — 355 kr.
  • Gæstesejlere: 20,00 m - og op — 3.300 kr.

Betaling online

https://harba.co/da/find-en-havn/nykoebing-f-lystbaadehavn/

Nearby harbors

Copyright 2026 © Havneguide.dk