Ristinge Havn

  • Luftfoto af Ristinge Havn
  • Ristinge Havn
  • Ristinge Havn
  • Ristinge Havn
  • Badestrand ved Ristinge Havn
Med sine 30 pladser er Ristinge Havn Langelands mindste havn og måske også den hyggeligste. Her føles det, som om tiden er skruet mange år tilbage. Havnen er i dag stadig en aktiv fiskerihavn og hjemsted for bundgarns- og rusefiskere. Ristinge Havn er placeret i bunden af Ristinge Hale på Langelands sydlige vestkyst.

Alt godt fra havet
Nyd den autentiske og hyggelige havnestemning i den lille jollehavn, der bærer præg af at være bygget for fiskerne. Der er fortsat livligt fiskeri fra havnen og i løbet af sommeren fanges der et varieret udvalg af "alt godt fra havet". Her er fjordrejer, ål, multe, havørreder og fladfisk, og I vil næsten altid kunne købe jer en frisk fisk til at lægge på panden.

Proviantering
Der findes et mindre udvalg af dagligvarer i Minishop (800 m) eller på campingpladsen (1500 m). Her udover er det en god ide at medbringe provianten med ombord, for der er 6 kilometer til nærmeste by,
Humble.
 
Tæt på natur og strand
I området omkring havnen kan I opleve et spændende fugleliv og det er ikke usædvanligt at høre havørnene. Har man lyst til at komme på land og gå en tur, ligger den smukke Ristinge Klint og den flotte Ristinge strand ikke langt derfra. Ved Ristinge finder du en lang og brede sandstrand med klitter og marehalm, en af Danmarks bedste.

Shelters
Der ligger tre små shelters på Ristinge Havn, ca. 10 m. fra vandet. Shelterne på Ristinge Havn kan ikke bookes, men må benyttes efter først til mølle princippet. Det koster 30 kr. pr. person pr. nat at overnatte. Pengene puttes i en kuvert, som lægges i postkassen på havnebygningen (samme sted som havnepengene).

Anløb til Ristinge
Ristinge Havn kan anløbes i dagtimerne, og bassinet er i 2015 blevet uddybet, så der er 2 meter i
det meste af havnen.

Slæbested
Har du en lille båd på trailer, er du velkommen til at bruge havnens slæbested. Der anvendes et Chipkort, der trækkes i automaten ved havnekontoret på Bagenkop Havn, eller ved at kontakte havnefogeden.
Fold ud for mere
Du er her
Faciliteter
  • ToiletToilet
  • BadBad
  • BenzinBenzin
  • dieselDiesel
  • GrillGrill
  • Wi-FiWi-Fi
  • GasGas
  • ElektricitetElektricitet
  • VaskemaskineVaskemaskine
  • TørretumblerTørretumbler
  • LegepladsLegeplads
  • IndkøbIndkøb
  • SlæbestedSlæbested
  • TømningsanlægTømningsanlæg
  • CykeludlejningCykeludlejning
  • AutocamperAutocamper
  • BådudstyrBådudstyr
  • BådeværftBådeværft
  • KranKran
  • HjertestarterHjertestarter
Information
Havneafgifter Frihavn Nej
Havnetakster 0,00 m. - 7,99 m.140,00 DKK 8,00 m. - 9,99 m.160,00 DKK 10,00 m. - 11,99 m.180,00 DKK 12,00 m. - 14,99 m.205,00 DKK 15,00 m. - 19,99 m.230,00 DKK fra 20,00 m. og derover405,00 DKK
Kontaktoplysninger
Telefon 63516270
Havneplan
  • Dansk
  • Deutch
  • English