Vedbæk Havn
About the harbor
Velkommen til Vedbæk Havn – en utrolig hyggelig og velfungerende havn.
Vedbæk Havn ligger smukt på Sjællands østkyst, omgivet af strand, natur og et levende havnemiljø. Her mødes lystsejlere, erhvervsfiskere, lokale og besøgende i en hyggelig og afslappet atmosfære.
På Vedbæk Havn er der en afslappet atmosfære, der plads til både store og små både, og gæster er altid velkomne på vores gæstepladser. Kig efter de grønne skilte ved de ledige pladser – så finder du en plads til dig og din båd.
Et sted at nyde livet
Når du lægger til i Vedbæk, håber vi, at du hurtigt føler dig hjemme. Vi har gode toilet- og badefaciliteter, og du kan leje både vaskemaskine og tørretumbler. Ved servicebroen har du mulighed for at vaske og polere din båd.
Strand, hygge og gode oplevelser
Vedbæk Havn har skønne strande både nord og syd for havnen. Her er god plads til en dukkert, en tur langs vandet eller bare lidt afslapning i solen. Begge strande har legepladser og gode toiletforhold.
Når sulten eller tørsten melder sig, er der gode muligheder for at finde noget lækkert at spise eller drikke på havnen.
Mangler du noget til båden, finder du også vores nye, ubemandede selvbetjeningsbutik, hvor du kan købe forskellige former for bådtilbehør – også når havnelivet ikke følger butikkernes åbningstider.
Plads til hele familien
Har du lyst til at få pulsen lidt op, kan du benytte vores fitnessplads og få lidt frisk luft og motion. De yngste kan samtidig hygge sig på legepladsen lige ved siden af.
Havnen er desuden hjemsted for flere forskellige klubber, og der er derfor gode muligheder for at møde andre med samme interesse og dyrke netop den hobby, du holder af.
Friskfanget fisk fra havnen
En del af Vedbæk Havn er de aktive erhvervsfiskere, som hver dag er med til at skabe liv på havnen. Året rundt har du mulighed for at købe friskfanget fisk direkte fra fiskerne. Det bliver næsten ikke mere lokalt.
Tag en tur i land
Har du lyst til at gå en tur eller opleve lidt af Vedbæk, er der masser at komme efter. SuperBrugsen ligger lige over for havnen, så det er nemt at handle ind. I gåafstand finder du også flere spisesteder og seværdigheder.
Med toget er der nem forbindelse til København, og også attraktioner som Bakken og Louisiana er inden for rækkevidde. For gæster, der skal til eller fra båden undervejs på ferien, gør de gode transportforbindelser det enkelt at komme videre til blandt andet København og lufthavnen.
Vi glæder os til at se dig – og ønsker dig et rigtig dejligt ophold
Lokation
- DK
- 55.85, 12.57333
- Dybde: 3.5 m
Kontakt
Faciliteter
- Bad
- Grill
- Legeplads
- Toilet
- EL
- Kran
- Indkøb
- Vand
- Diesel
- Spisested
- Benzin
- Wi-Fi
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Tømningsanlæg
- Hjertestarter
- Cykeludlejning
- Bådudstyr
Rates and payment
- Gæstesejlere: 0,00 m - 4,99 m — 245 kr.
- Gæstesejlere: 5,00 m - 7,00 m — 330 kr.
Betaling i automat ved havnekontoret