7 gode Corona-råd til sejlerne

Havneguide.dk

7 gode Corona-råd til sejlerne

Rigtig mange danskere viser stor interesse for at holde ferie til søs i år. Her er en række gode råd til ophold i havnene henover sommeren. Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere opfordrer sejlerne til at følge nedenstående råd.

Gode råd til sejlere:

  • Husk at give plads til gæstesejlerne, når du forlader hjemhavnen
  • Vær forberedt på, at du i mange havne, som normalt, kan komme til at ligge udenpå. Læg jer hæk mod stævn, vis hensyn, når I træder ind over andre både og rør så få punkter som muligt
  • Vask hænder og sprit af ofte.
  • Der vil med få undtagelser være adgang til toilet og bad i havnene. Undlad derfor at kontakte havnefogeden herom – vedkommende har travlt på broerne.  
  • Brug meget gerne eget toilet og bad ombord på båden for at minimere smittespredningen. (Husk dog at anvende holdingtanken – udtømning af toiletaffald i havn er forbudt).
  • Forvent også at betalingsautomater i hovedparten af havnene er åbne.
  • Vil du være helt sikker på en pæleplads, kan du i nogle havne benytte MarinaBooking.dk.

For at læse mere om de enkelte havnes faciliteter, priser, oplevelser, kan du klikke videre her på Havneguide.dk og finde den havn, du ønsker at besøge.
Alternativt, tjek gerne havnens egen hjemmeside for mere specifik information om Corona-situationen. 

  • Dansk
  • Deutch
  • English