Book en gæsteplads 100 meter fra Middelfart Centrum

Book en gæsteplads i hjertet af Middelfart 
Marinaen NyHavn 2 ligger med kort afstand til restauranter, indkøb, seværdigheder og ikke mindst god stemning. Fra NyHavn 2 kan I gå direkte op og shoppe i Middelfarts mange specialforretninger, nyde en kop kaffe på hyggelige caféer eller få sulten stillet på en af byens mange a la carte restauranter.

Sejl til Rock Under Broen
Var du en af de heldige, der fik billet til Rock Under Broen? Om du skal ind på pladsen, eller blot nyde musikken fra båden, så er overnatning i NyHavn2 en oplagt mulighed – flere har allerede booket, og det samme kan du gøre, lige HER. Så får du mulighed for at ligge ved siden af vennerne og skal I derhen, ligger musikpladsen blot ca. 2.5 km. væk.

Alle er velkomne
Hvis du ikke har forhåndsbooket ser du hurtigt, om der er ledige pladser i marinaen. Ved alle pladser er der et elektronisk LED-skilt, som enten er:

Grønt = pladsen er ledig, og du er velkommen til at lægge til
Rødt = pladsen er optaget

Når du ligger til, vil skiltet vil blinke, indtil betaling er foretaget. Hvis du har booket på forhånd, vil skiltet være rødt og vise bådens navn.

Betaling
Hvis du ikke har booket en plads på forhånd, så foretages betalingen ved betalingsstanderen umiddelbart efter ankomst. Du kan benytte betalingskort eller MobilePay.  

Først efter betaling kommer der strøm i stikket, og det er på din kvittering, at du finder koden til bad, toilet og Wi-Fi. 

Læs mere om Nyhavn2 Middelfart her

 

  • Dansk
  • Deutch
  • English