Gode vandrestier ved Gjøl Havn

Gjøl Havn i Limfjorden

Spænd vandrestøvlerne og nyd naturen ved Gjøl Havn

Gjøl Havn kendes ved de karakteristiske røde huse og ligger blot en gåtur fra den historie Gjøl by med sine hyggelige snoede gader. Havnen var oprindeligt et lille fiskerleje, men er i dag en stemningsfuld lystbådehavn med hyggekroge, spisesteder, legeplads og moderne faciliteter samt en badebro og skøn sandstrand ved havnen.

4 gode vandreture på mellem 5 - 10 km
Området er ideelt for vandring eller cykelture og på havnen er der cykeludlån, cyklerne finder I ved havnekontoret. Der er fire afmærkede stier, der alle starter ved Gjøl Havn. Stierne er mellem 5 og 10 km og fører jer forbi bl.a. Gjøl Kirke, Det Brunske Kapel, Birkumgård, Ulvedybet. 

SE KORT OVER DE FIRE VANDRERUTER FRA HAVNEN

Gjøl Bjerg - Tankested
Gjøl Bjerg er en moræneaflejring bestående af sand, grus og sten. Under Bjerget ligger skrivekridtet så højt, at man kan se det, de steder, hvor Bjerget er fjernet, idet en stor del af bjerget er bortgravet og benyttet til dæmningen mellem Gjøl og den anden morænebakke, Øland, vest for Gjøl. Ønsker man længere udflugter kan de nås med lokalbussen (nr. 600), der stopper på havnen.

Læs mere om Gjøl Fiskeri- og Lystbådehavn her

 

 

  • Dansk
  • Deutch
  • English