Ny naturlegepark i Juelsminde

10. juli 2020
Juelsminde Havn og Marina

Ny naturlegepark i Juelsminde - blot en kilometer fra havnen

Anløber I Juelsminde Havn & Marina venter et stort mekka af leg og motion for alle aldersgrupper på byens nye naturlegepark.

Her kan du rutsje ned ad et bjerg, spille på multibanerne, dyrke skovfitness, se om du kan klare tarzanbanen eller nyde en is i de hyggelige naturomgivelser.

Gratis leg i skov 

Juelsminde Naturlegepark hedder det gratis legeområde, der ligger blot lidt over en kilometer fra havnen. Parkens karakteristiske tårne er 8 meter høje, placeret op ad Odelsbjerget, hvor det er muligt at kravle rundt godt beskyttet af gitternettet. Fra toppen af bjerget kan I nyde en fremragende udsigt over Juelsminde by og kysten. Naturlegeparken ligger i udkanten af den smukke Tofteskov, der egner sig godt til kortere gåture. Samtidig er der kun 500 meter til byens butiksliv og Storstranden.

Læs mere om Juelsminde havn & Marinas faciliteter, priser, m.m. her

Billede: David Jervidal / VisitJuelsminde


Flere nyheder

Copyright 2024 © Havneguide.dk