Havnens Dag 29. maj - Vild med Vand
Søndag d. 29. maj vil de danske lystbådehavne summe af liv og aktiviteter – både til vands og til lands – i anledning af Havnens Dag. Mere end 40 lystbådehavne og sejlklubber åbner havnen for alle, der vil udleve sine maritime drømme gennem oplevelser i, på og omkring vandet i lystbådehavnene. Og Bubber, der har sejlet, siden han var 8 år, giver Havnens Dag fuld vind i sejlene.