Faaborg Havn

Faaborg Havn

About the harbor

Faaborg Havn ligger midt i Det Sydfynske Øhav i det nok mest attraktive farvand for sejlere i Danmark.

Lige uden for havnen ligger en perlerække af smukke øer og indbyder til sejlads i smult vande. Inden for bare 20 sømil finder du 38 havne, så her er spændende nye steder til mange sejlsæsoner - uanset vindretningen kan I altid finde en smuk sejltur i beskyttede farvande. Det bekræfter de ca. 13.000 gæstesejlere, som Faaborg Havn får besøg af hvert år. 

Levende havn

Den hyggelige og atmosfærefyldte havn blev anlagt i slutningen af 1600-tallet og er fortsat en aktiv havn med erhvervsfartøjer og fiskere. Færgerne til Lyø-Avernakø og til den lille Bjørnø kommer tøffende ind, og havnen gæstes både af de smukke, gamle træskibe og lystbåde i alle størrelser. At internationale krydstogtskibe lægger til i Faaborg er forholdsvis nyt; det første amerikanske luksus krydstogtskib lagde til i 2011, og siden har flere andre gæstet vores lille, fine by.  

Moderne faciliteter 

Faaborg Havn byder på alt, hvad en moderne sejler kan ønske sig: nye og store bade-, toilet-, og vaskefaciliteter, gratis trådløst netværk og lege- og grillpladser.  

Booking af pladser

Vil I gerne være sikre på en god plads i havnen – fx i inderhavnen, tilbyder vi, at I på forhånd kan booke en plads. Så kan I holde en ustresset sejlerferie uden at skulle tænke på at nå tidligt frem. Blot klik på ”Book gæsteplads” til højre her på siden.  

Shopping

Faaborg Havn ligger nærmest midt i den charmerende gamle købstad. Her er et stort udbud af spisesteder, cafeer, indkøbsmuligheder og shopping – ganske tæt på havnen.  

Ledige faste pladser 

Mange vil også gerne have deres båd liggende her ved porten til Paradis - Det Sydfynske Øhav. Vil du høre mere om en plads i Faaborg Havn, er du velkommen til at ringe os for en uforpligtende snak.

Se hvad her sker nær Faaborg Havn i vores event-kalender nedenfor. Du kan også besøge hjemmesiden faaborghavn.fmk.dk eller følge Faaborg Havn på Facebook.

Kontakt

Faciliteter

  • Bad
  • Grill
  • Bådudstyr
  • Autocamper
  • Legeplads
  • Bådværft
  • Toilet
  • Cykeludlejning
  • Slæbested
  • Online booking
  • EL
  • Kran
  • Indkøb
  • Vand
  • Diesel
  • Spisested
  • Benzin
  • Wi-Fi
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • Tømningsanlæg
  • Hjertestarter

Rates and payment

  • Gæstesejlere: 0,00 m - 8,99 m — 190 kr.
  • Gæstesejlere: 9,00 m - 10,99 m — 205 kr.
  • Gæstesejlere: 11,00 m - 12,99 m — 235 kr.
  • Gæstesejlere: 13,00 m - 14,99 m — 255 kr.
  • Gæstesejlere: 15,00 m - 19,99 m — 305 kr.
  • Gæstesejlere: 20,00 m - 29,99 m — 510 kr.
  • Gæstesejlere: 30,00 m - 34,99 m — 735 kr.
  • Gæstesejlere: 30,00 m - og op — 815 kr.

Betaling i automat

Book guest berth

Nearby harbors

Copyright 2026 © Havneguide.dk