Gilleleje Havn

  • Luftfoto af Gilleleje Havn
  • Gilleleje Havn
  • Gilleleje Havn
  • Gilleleje Havn
  • Gilleleje Havn
  • Gilleleje Havn
  • Gilleleje Havn
  • Gilleleje Havn
Beskrivelse: 
Gilleleje Havn er en farverig blanding af et livligt erhvervsfiskeri og et moderne lystsejlermekka.

Gilleleje Havn er Sjællands største fiskerihavn med plads til 220 faste lystbåde, der nyder godt af havnens gode faciliteter. Om sommeren er der plads til gæstesejlere i fiskerihavnen.

Den maritime stemning er intens med ubegrænset adgang til området, hvor fiskerne losser deres kuttere og ordner deres garn, hvor erhvervsfartøjer holder til og hvor skibe trækkes på bedding for at blive slebet og malet. Her ses kuttere, garn og skibe på bedding.

Gode havnefaciliteter
Både havnekontor og baderum ligger centralt på havnen.
Havneafgift betales i billetautomaten ved havnekontoret og ved sejlklubben, hvor du også køber betalingskort til bad og strøm.

På havnen finder man faciliteter som bådebyggeri, maskinfabrik, maler, elektriker, kran, afvaskningsplads og bedding samt skibsproviant og kiosk. 

Havnen ligger midt i byen Gilleleje med rig mulighed for at shoppe og proviantere.

Hyggelige spisesteder
De gamle charmerende huse på havnen rummer i dag restauranter og butikker. Her fås is, sushi, take away og pølser. Fra havnens gode fiskehandlere sælges frisk fisk, der kan tilberedes på en af havnens hyggelige grillpladser.

Dejlig legeplads og sandstrand
Sommeren igennem er der mange forskellige aktiviteter på havnen. Her er vandaktiviteter, maritime oplevelser og til børn om bord finder I en nybygget legeplads på Stejlepladsen.
Har I lyst til en dukkert, ligger der to skønne sandstrande på hver sin side af havnen. Her er udsigt over Kattegat og solnedgang i verdensklasse. 

Byen Gilleleje
Den travle fiskerihavn har gennem tiden været grobund for Gilleleje by, så her er byen rent faktisk ”lige om hjørnet”. Mange af de gamle stråtækte huse står flotte og velbevarede og det giver byen en ekstra hyggelig stemning. I byen finder man en bred vifte af caféer, butikker, museer, cykeludlejning, møntvaskeri og bagerier.

Torvedage
Torsdag og lørdag henover sommeren afholdes Torvedage, som er et stort tilløbsstykke. Besøg også Fyrhistorisk Museum på Nakkehoved, Gilleleje Museum med bl.a. Skibshallerne og se museets Isefjordsbåd Vilhelm, som i dag ligger fortøjet ved Kanalen i Gilleleje Havn.

Udflugter på land
Vil man opleve naturen tæt på havnen, kan I bl.a. se Gilbjerg Skrænter, Nakkehoved Fyr cirka to km væk eller langs stierne ved stranden, der alle giver mulighed for en smuk udflugt med havudsigt. 
Når I skal videre, foreslår vi at lægge turen mod vest til Hundested og Sejerø, mod nord til Anholt eller mod øst til Hornbæk, Helsingør eller ned i Sundet.

Fold ud for mere
Du er her
Faciliteter
  • ToiletToilet
  • BadBad
  • BenzinBenzin
  • dieselDiesel
  • GrillGrill
  • Wi-FiWi-Fi
  • GasGas
  • ElektricitetElektricitet
  • VaskemaskineVaskemaskine
  • TørretumblerTørretumbler
  • LegepladsLegeplads
  • IndkøbIndkøb
  • SlæbestedSlæbested
  • TømningsanlægTømningsanlæg
  • CykeludlejningCykeludlejning
  • AutocamperAutocamper
  • BådudstyrBådudstyr
  • BådeværftBådeværft
  • KranKran
  • HjertestarterHjertestarter
Information
Havneafgifter Frihavn Nej Bad Varmt bad 10 kr. for 5 min. DKK
Havnetakster 0,00 m. - 2,45 m.150,00 DKK 2,46 m. - 3,45 m.180,00 DKK 3,46 m. - 4,45 m.200,00 DKK 4,46 m. - 0,00 m.300,00 DKK
Kontaktoplysninger
Telefon 48301663, 40166663
Havneplan
  • Dansk
  • Deutch
  • English