Rudkøbing Havn

Køb / Lej bådeplads
  • Luftfoto af Rudkøbing Havn
  • Rudkøbing Havn havnestemning
  • Rudkøbing Havn sejlerliv på hygge på kajen
  • Rudkøbing Havn Langelandsfestival
  • Rudkøbing Havn et mekka for lystsejlere
  • Rudkøbing Havn Meta
  • Rudkøbing Havn ligger tæt på butikker og by
  • Rudkøbing Havn
  • Stemning på Rudkøbing havn
  • Lystsejler i Rudkøbing Havn
  • Rudkøbing Havn
  • Rudkøbing Havn med udsigt til Langelandsbroen
  • Rudkøbing Havn
  • Rudkøbing badeanstalt ved havnen
Lige ud til Langelandsbæltet ligger Rudkøbing Havn, og herfra kan I følge med i den livlige trafik af erhvervsskibe, skonnerter, lystbåde og den lille ø-færge til Strynø.

Tæt på Rudkøbing Havn ligger den charmerende Rudkøbing by med hyggelige gader, shopping, museer og gode spisesteder.
 
All inklusive – også cyklen
Hop på cyklen og kom helt tæt på det smukke Langeland. I Rudkøbing Havn dækker havnepengene både cykeludlejning, vand, strøm, bad og Wi-Fi. Der er usædvanligt smukt og frodigt i området omkring Rudkøbing Havn, med masser af havudsigt. Er man til solnedgang i verdensklasse er Rudkøbing et godt udgangspunkt, da havnens placering mod vest giver en fantastisk smuk udsigt over øhavet.

Badeanstalt og sandstrand
Er I til en dukkert på en varm sommerdag, kan I springe i bølgerne fra havnens badebro, eller benytte den hyggelige badeanstalt syd for Rudkøbing Havn. Her finder I én af de mange skønne sandstrande, som Langeland er kendt for.

Sejlerture
Rudkøbing Havn ligger ud til sejlrenden ved Langelandsbroen – perfekt placeret, hvis I vil videre til Ærøskøbing, Marstal, Svendborg, Faaborg eller Bagenkop.

Lystbådehavn mod nord
Rudkøbing Havn er delt i flere forskellige havne. Længst mod nord ligger lystbådehavnen, hvor den nyeste del er bygget i forbindelse med etableringen af Skudehavnen i 80’erne. Havnen er velfungerende og bliver løbende moderniseret, så faciliteterne dækker både fastliggeres og gæstesejleres behov.
 
Fiskerihavn og frisk fisk
Længere mod syd ligger den gamle fiskerihavn. Her kan I nyde et helt særligt miljø med småbåde og garnjoller i historiske rammer. Ved fiskerihavnen ligger små redskabs- og garnskure, der er fredet. Det er også her, at havnens livlige bedding ligger og jævnligt har en eller to både på land til reparation. Havnens fiskebutik ligger i fiskerihavnen med lækkerier til grillen.

Industrihavn
Ved siden af fiskerihavnen ligger industrihavnen, der er delt op i to. Nordre bassin bliver brugt til sejlende gæster, der skal besøge den årlige Langelandsfestival. I søndre bassin er der ca. 30 fastliggere, her er det også muligt at finde en gæsteplads, og her er gode bad- og toiletforhold.
Bevaringsværdige bygninger på havnen

Rudkøbing Havn er en vigtig del af Langelands kulturarv. Sammen med det smukke gamle pakhus fra 1916 danner bassinet ramme om nogle af de gamle træskibe. Læg mærke til en anden lille karakteristisk bygning; den ottekantede havnekiosk der faktisk hedder "Sekskantet". Kiosken er over 100 år gammel. Længst mod syd ligger færgen til Strynø og i forbindelse med færgelejet ligger den bevaringsværdige gamle ventesal fra ca. 1926.
Fold ud for mere
Du er her
Faciliteter
  • ToiletToilet
  • BadBad
  • BenzinBenzin
  • dieselDiesel
  • GrillGrill
  • Wi-FiWi-Fi
  • GasGas
  • ElektricitetElektricitet
  • VaskemaskineVaskemaskine
  • TørretumblerTørretumbler
  • LegepladsLegeplads
  • IndkøbIndkøb
  • SlæbestedSlæbested
  • TømningsanlægTømningsanlæg
  • CykeludlejningCykeludlejning
  • AutocamperAutocamper
  • BådudstyrBådudstyr
  • BådeværftBådeværft
  • KranKran
  • HjertestarterHjertestarter
Information
Havneafgifter Frihavn Nej Vaskemaskine 20 DKK
Havnetakster 0,00 m. - 7,99 m.140,00 DKK 8,00 m. - 9,99 m.160,00 DKK 10,00 m. - 11,99 m.180,00 DKK 12,00 m. - 14,99 m.205,00 DKK 15,00 m. - 19,99 m.230,00 DKK fra 20,00 m. og derover405,00 DKK
Havneplan
  • Dansk
  • Deutch
  • English