Oplev Det Blå Østjylland



Kom med til Det Blå Østjylland og sejl i vikingernes farvand.

Oplev et enestående sejlerområde med kulturhistoriske interessante områder og fantastiske naturoplevelser både på vand- og landsiden. Hent inspiration til turen her på siderne, hvor vi har samlet en lang række forslag til nye spændende sejleroplevelser.

Glæd dig til at besøge de mange østjyske havne med havnemiljøer i alle kategorier. Sejl til de små stemningsfulde øhavne eller nyd de hyggelige havne langs kysten, der bugter sig og byder på smukke vige og godt fiskevand. Fra flere af de jyske havne kan i gå på opdagelse i storbymiljøer.

I Det Blå Østjylland findes mange gode muligheder for at være aktiv i naturen.

Kom på land og oplev naturen langs de mange vandrestier og cykelruter, eller tag på togt i havkajak og kom helt tæt på dyrelivet i vandkanten.  

Det østjyske farvand er det perfekte udgangspunkt for vikingeoplevelser både fra vand- og fra landsiden. Fra nord til syd gemmer farvandet på en guldgrube af historiske oplevelser fra vikingetiden og vidnesbyrd om en højdramatisk tid i danmarkshistorien. 

Velkommen i Det Blå Østjylland med enestående sejleroplevelser i vikingernes farvand.



Kom med til Det Blå Østjylland og sejl i vikingernes farvand. Oplev et enestående sejlerområde med kulturhistoriske interessante områder.

Eksempler på oplevelser
 Kanhave Kanalen Færdsel over land var besværlig, og det var vandvejene, altså have og fjorde, der bandt landet sammen. Samsø lå midt i Danmark og rejsen rundt om øen tog tid. Stavns Fjord var allerede gennem århundreder blevet benyttet som naturhavn og udgjorde den ideelle flådebase. Derfor var det for vikingerne oplagt at gøre transporttiden gennem landet hurtigere. De gravede således ved Kanhave en kanal, der forbandt fjorden med havet vest for Samsø. Med adgang til havet både øst og vest for Samsø kunne en base i Stavns Fjord kontrollere skibsfarten gennem både Store- og Lillebælt. Vikingerne havde kontrollen og Samsø var centrum i landet. Kanhave Kanalen er gravet gennem Samsø på øens smalleste sted og har forbundet Stavns Fjord med havet vest for Samsø. Den er ca. 500 m lang, 11 m bred og ca. 1,25 m dyb. Gennem årtusinder har havet været den vigtigste transportvej. Samsøs centrale beliggenhed for sejlads mellem landsdelene og til og fra Østersøen gjorde øen kendt i omverdenen. I de islandske sagaer omtales den gode naturhavn i Stavns Fjord som Munarvágr – ”længslens bugt”. Formålet med Kanhave Kanalen
Formålet med anlæggelse af kanalen kan have været overvågning af sejladsen i de omgivende farvande af militære eller økonomiske årsager. Med en ”smutvej” mellem Stavns Fjord og Sælvig Bugt sparedes flere timers sejltid. Anlæggelsen af Kanhavekanalen må ses i sammenhæng med andre store byggearbejder, der på den tid blev igangsat i Jylland, f.eks. udbygningen af Dannevirke i år 737 e. kr. Arkæologiske undersøgelser
Den første undersøgelse af Kanhavekanalen fandt sted i 1960 på grund af en vejomlægning af amtsvejen til Nordby. Her konstateredes for første gang, at kanalen var menneskeskabt og ikke et naturligt vandløb. Senere blev der foretaget mindre undersøgelser i 1977 og 1979. I 1995 udgravedes et tværsnit af kanalen. Her fik man et klart billede af konstruktionen. Konstruktion
Kanalen har haft en plankebeklædning på siderne bestående af 2-4 vandrette planker. Plankerne var fastgjort med lange træpløkke og svære, tilspidsede stolper. Plankerne var mellem 2,5m og 4m lange og de fleste af egetræ. Langs kanalen var en vold opbygget af græs- og lyngtørv. Mellem vold og kanal var ca. 1m, således at der har været mulighed for en gang- eller træksti langs kanalen. Datering
Fra udgravningen i 1960 fik man den første datering på Kanhavekanalen. En kulstof-14 analyse af det optagne træ daterede anlæggelsen af kanalen til år 800 +/- 100 år. Senere har en årringsdatering af plankerne vist, at træet fra kanalens sider stammer fra træer fældet i år 726 e. kr. Kanalen ser ud til at være vedligeholdt i nogle årtier. Selvom den ikke har været brugt i mere end tusind år, er dens aftryk i landskabet stadig meget tydeligt. Sagn
Ved den sydlige ende af Nordby Hede ved et sted, som kaldes Kanhave, er der endnu tydelige spor af en gravet kanal, som går fra den ene søbred til den anden. Landet er kun godt et bøsseskud bredt her, og kanalen, der på enkelte steder er jævnet, er dog sine steder så dyb, at der altid står vand i den. Der fortælles, at i en af Danmarks krige med Sverige lå en svensk flåde indesluttet i Stavns fjord, og en dansk flåde, der lå ude ved Kyholm – den eneste vej for de Svenske at slippe bort – truede med at overfalde den. Den svenske besætning gravede i forening med flere hundrede mand fra Samsø, som de tvang til at hjælpe sig, da om natten ovennævnte kanal, hvorigennem de slap ud i Sælvigbugten og således undgik de Danskes overfald. Den tidligste omtale af Kanhave Kanalen
… Der, hvor Heden slipper, er et Steen-Gierde, kaldet Kahn-Have, som skiller den Sydlige og Nordlige Deel af Landet fra hinanden. Strax derved er en Canal 16 á 20 Fod bred, som gaaer fra det Østre til Vestre Hav i lige Linie, som giver Anledning til at troe, at der igiennem har været Seilads i forrige Tider; Nu er denne Canal ganske tør; Men dens lige Strækning og Dybthed frem for den anden Mark, giver Anledning at slutte, at den er med Flid anlagt…”
Laurids de Thura: Omstændelig og Tilforladelig Beskrivelse af Øen Samsøe. 1758. Bebyggelse
Der er endnu ikke fundet spor af bebyggelse nær Kanhavekanalen, men de findes i området nær Stavns Fjord. Ved Endebjerg syd for Stavns Fjord, blev der i 1988 udgravet en landsby med langhus og grubehuse. Fund fra området tyder på beboelse fra 700-tallet e. kr. til 1000 e. kr.
Langhuset var fra den ældste periode og måske samtidig med Kanhavekanalen.
Naturoplevelser Se på kort
 Tennis på Samsø Det er muligt at spille tennis på Samsø. For nærmere information kontkat Samsø Feriehusudlejning på tlf. 86590080. Kulturoplevelser Se på kort
 Pulsruten Ruten er integreret i udendørs fitnessplads Undervejs er der mulighed for at supplere naturoplevelserne med lidt ekstra krydderi på de opstillede fitnessredskaber. Ruten er velegnet til både vandre- og løbesko. Den kan også cykles, men det kan ikke anbefales. Pulsruten er 3,3 km lang og hører sammen med den kommunale Fitnessplads i syd-enden af Riis Skov.
 
Se rutebeskrivelse og kort over Pulsruten #pulsruten #visitaarhus #visitaarhusregionen
Cykelruter Se på kort