Børn om Bord?

28. juni 2018
Børn om Bord
 
Dansk Sejlunion har lanceret et signalflag til familier med børn om bord, der skal gøre det nemt for børnene at komme i kontakt med hinanden. Fx i forbindelse med sommerens togter.
 
Bestil flaget i Sejlershoppen her
 
Legekammerater om bord
I det maritime sprog er BOB normalvis en betegnelse for ”Bunker On Board” (Brændstof Om Bord, red.). BOB har imidlertid fået en helt ny og knap så sprængfarlig betydning – nemlig ”Børn Om Bord”.
 
Ideen med BOB-flaget er at signalere til andre børnefamilier, at ”vi har legekammerater om bord”.
 
Børnene finder hurtigt sammen
Det smarte er, at børnene har mulighed for at finde hurtigere sammen, når de går rundt på havnen og spotter et BOB-flag.
 
BOB-flaget kan også bruges til at kippe med ved passage – og hvem ved, måske udveksles der kontakter, så der laves en hurtig legeaftale til en senere havn?
 
Flaget kan dermed være et godt og let genkendeligt alternativ i forhold til de signaler, der tidligere underforstået har fungeret som BOB-signaler. Fx en lille legetøjsbåd, der trækkes i en tynd snor efter skibet.
 
Køb flaget i klubben
Nogle sejlklubber har valgt at sælge BOB-flaget. Undersøg evt. i din klub, om du kan købe BOB-flag.
 

Flere nyheder

Copyright 2024 © Havneguide.dk