Sjov for børn: Bliv slået til ridder på Koldinghus

10. juli 2018
Koldinghus
Fra matros til Ridder af Den Væbnede Arm
 
Når du som sejler anløber Kolding vil dine letmatroser kunne få en uforglemmelig oplevelse på Koldinghus, Koldings gamle kongeslot. Her kan I komme i Kongens tjeneste og skal hjælpe den danske kong Christian den 4. med at besejre de fjendtlige soldater og forsvare det 750 år gamle kongeslot.
 
Jeres historiske og eventyrlige rejse mod det gamle kongeslot begynder allerede, når i begynder indsejling ind gennem Kolding fjord.
Efter en flot og oplevelsesrig indsejling ender du i Koldings hyggelig Lystbådehavn (Marina Syd). Herfra er du blot en kort gåtur fra Koldings centrum og det fantastisk Koldinghus, som i år fejrer 750 års jubilæum.  
 
Og det er netop på Koldinghus, at moderne bygningsdesign møder renæssancens vingesus og her dine små let matroser kan komme i Kongens tjeneste og hjælpe den danske kong Christian IV med at besejre de fjendtlige soldater ved at hjælpe med at løse de mange sjove og udfordrende ridderopgaver. 
 
Bliv en ægte ridder 
For at blive en ægte Ridder af Den Væbnede Arm skal de til sidst i audiens hos kongen, hvor de officielt vil blive slået til ridder.
  
AKTIVITETEN KØRER FØLGENDE DAGE
• 2. juli – 2. september: Alle dage 11.00 til 16.00
• 6. september - 30. september: Alle torsdage og søndage 11.00 til 16.00
 
Voksne: 125 kr.
Studerende: 65 kr.
 
Børn og unge 0-17 år: 30 kr. (Børn der ikke ønsker at deltage i aktiviteterne, men bare gerne vil gå og kigge, har gratis adgang)
 
Billetter købes i billetsalget på Koldinghus – www.koldinghus.dk 
 
Midt i Danmarks største naturpark 
Kolding Fjord er udover at være en central vandvej til transport af gods til Kolding industrihavn også en stor del af Naturpark Lillebælt, som er Danmarks største naturpark. En maritim naturpark med det strømmende bælt og med smukke kystnære landskaber. Det er også her under den blå havoverflade at en af verdens tætteste bestande af hvaler findes – de små marsvin. På en sejltur ind gennem Kolding Fjord kan du være heldig at spotte de små hvaler, når de er oppe og trække luft. 
 

Flere nyheder

Copyright 2024 © Havneguide.dk