Sandstrand, familiebaderum, legeplads og lånecykler

21. juli 2019
Sejler I på Sydsjælland og har I børn om bord, så slå et smut ind til Faxe Ladeplads lystbådehavn
 
Faxe Ladeplads Lystbådehavn er en hyggelig intim havn, der ligger i skønne naturomgivelser, tæt på skov og strand.
På havnen finder I grillpladser, legeplads til børnene, borde og bænkesæt, lånecykler på havnekontoret. 
 
Ca. 10 minutter til fods fra havnen, ligger Faxe Ladeplads Miniby og Park hvor man kan få et indblik i Faxe by i 1920’erne, derudover er det også muligt at finde ud af, hvem i familien, der er bedst til minigolf! Ved havnen ligger Faxe Ladeplads Strand, som er en ny og lækker badestrand.
 
Skal I på en lidt længere tur, er Skovtårnet ved Camp Adventure og Gisselfeld helt klart et besøg værd. Her kan i komme 45 meter op i højden og spejde ud over Sydsjælland i det nye Skovtårn. Skal der mere sus i benene er det oplagt med et besøg i Klatreparkens 10 klatrebaner – husk at bestille tid hjemmefra! Her kan I tage med Bus 630R som går et par minutter fra havnen.
 
 

Flere nyheder

Copyright 2024 © Havneguide.dk